Drægtighedssyge (Fedt lever):
Jeg skriver om drægtighedssyge, fordi det er en af det værste oplevelser men kan have, at se sit marsvin sygne hen på kort tid, og en af de ”sygdomme” med størst dødelig udgang.
Hvad er drægtighedssyge?
Drægtighedssyge er en stofskifte lidelse.
Sygdommen kan ramme alle overvægtige dyr, både hanner og hunner,
den kan have en genetisk (arvelig disposition), idet visse racer ser ud til
at være specielt udsat for at få sygdommen. Men i de tilfælde
jeg selv kender til og har oplevet hos mange andre opdrættere, opstår
den hos drægtige hunner optil 4 uger før og 1 uge efter drægtighed/fødsel
Der er flere faktorer der spiller ind ved drægtighedssyges opståen.
En mulighed er følgende:
Når hunnen er høj drægtig kan livmoderens tryk på de
store blodårer nedsætte blodgennemstrømningen i de kar, der
skal forsyne livmoderen med næringsstoffer og ilt. Den iltmangel, der
opstår, kan forårsage koldbrand i dele af livmoderen. Herved frigives
giftstoffer, som påvirker blodet (der kan dannes en masse små blodpropper),
nyrerne m.m. Den alvorlige påvirkning af de indre organer gør selvfølgelig,
at marsvinet mister appetitten.
Ovenstående er ikke noget du som, i første instans kan se eller
mærke på dyret, men som altid skal du holde øje med dit marsvins
appetit. Et marsvin der ikke spiser, eller har nedsat sult er et sygt marsvin
uden undtagelse.
Når hunnen har drægtighedssyge nedsættes appetitten, men ikke
energibehovet. Tilførslen af energi er nedsat på grund af nedsat
fødeindtagelse, og hunnen begynde at mobilisere fedt fra sine egne kropsreserver/depoter.
Herved vil der blive afgivet fede syrer til blodet, og hvis denne mængde,
der afgives, er større end normalt, opstår et overskud af fedtsyrer,
der ikke direkte kan anvendes som energikilde, og derfor transporteres til leveren,
hvor fedtet oplagres, og en fedtlever vil efterhånden udvikles. Marsvinet
forgifter så at sige sin egen krop.
Hvis man obducerer et marsvin med drægtighedssyge vil man kunne se følgende:
Leveren er fyldt med hvide fedt pletter på hele overfladen. Selve blodet
er rødt men med mælkehvidt i bandet, dette viser at der også
er fedt i blodet, som igen giver en dårlig ilt transport – ergo
den manglende ilt i lungerne. Tarmene er også fyldt med fedt.
Drægtighedssygen eller fedtleveren er altså foranlediget af en evt.
forhånds overvægt, samt traumer (med traumer, menes både ydre
og indre påvirkninger af dyret) dyret bliver udsat for under drægtigheden.
Forebyggelse:
Det jeg skriver nu er INGEN garanti for at dit dyr overlever en drægtigheds syge, men ideer ,der skal gøre at du fremover gør dig nogle tanker, når du sætter dit marsvin til parring.
1. Du skal sikre dig at din hun har den rette alder, vægt, størrelse
og kondition før du sætter hende til han.
2. Hvis dit dyr er overvægtigt, så vurder en ekstra gang og forsøg
evt. at slanke dyret først. Hvis et marsvin skal på kur, skal det
foregå gradvis, ikke noget med ”lyn kurer” der skal altså
indberegnes tid mellem drægtighederne, til en evt. langsom slankning.
Men tænk på at dyret måske er ”genetisk belastet”
med overvægt, og overvej en gang mere. Slankning kan faktisk også
give drægtighedssyge.
3. Undgå at stresse din hun, Eks: Flytning og sammensætning med
nye dyr, dominans af andre dyr i buret.
4. Foderskift: diarre, forstoppelse, og kostændring kan også stresse
dyret.
5. For meget foder: Det er helt naturligt at man vil forkæle sit dyr ekstra
når det er drægtigt, med lækre ting, men overvej nøje,
hvad du giver dyret ekstra, for et meget fedt rigt foder kan også give
problemer. Man skal finde en naturlig balance mellem de ekstra vitaminer eks.
kalk, c-vitamin, hunnen skal have, kontra ting der kan give fedt lever.
Symptomer:
· Pludseligt opstået appetitløshed, eller gradvis tab af
appetitten.
· Sløvhed
· Depression
· Fosterdød
· Nedsat legemes temperatur
· Slingrende gang (ses også ved kalkmangel)
· Alm. Dårlighed, ændret adfærd hos dyret.
· Vejrtræknings problemer.
· Bevidstløshed, koma.
Med håb om færre tilfælde af drægtighedssyge fremover. Camilla Lysel